Forside

Rejse

Fotoalbum

Kirkegade 3

Familiehistorie

Ottos familie
Ottos søskende
Kaspis baggrund
Kasparinas familiehistorie

Hvad Helle har hørt:

Bedste stammer fra en lille landsby, Guttet, i bjergene i det sydlige Schweiz. Guttet ligger nær en lidt større landsby, Leuk, og Leuk ligger i nærheden af byen Brig i kantonen Wallis

Se smukke billeder fra Guttet, 2005.
Helt nutidigt foto fra Bedstes hjemegn - taget af webcam opstillet i Guttet
Remy og Inger har været dernede i 50-erne og fotograferet - se disse fotos sammen med andet billedmateriale i bunden af denne side,

Remo Kuonen fortæller om Bedste:

    Bei mir ist eine Kasparina Kuonen bekannt, sie wurde geboren am 11. März 1892 in Guttet. Ihr Vater war meinrad Kuonen geb. 20 januar 1852 in Guttet und verstorben am 25. märz 1898 in Guttet - Die Mutter war Leonie geborene Köppel geboren am 28 Juli 1854 in Guttet und verstorben am 12. Oktober 1935 in Guttet.
Senere har Remo Kuonen sendt os Bedstes familietræ, så langt tilbage, som han kender det - det er otte generationer!

I Guttet boede der i Kasparinas barndom/ungdom blot et par hundrede mennesker. Folk tilhørte et mindre antal familier: Kuonen (Bedstes familie), Marty, Oggier, Kuonen og flere. Hver familie havde deres eget våbenskjold, som afmærkede territorier. Bedstefar har engang lavet en knagerække til Bedste med Kuonens våbenskjold. Våbenskjolets motiv er to grupper fyrretræer på en stejl skråning (billederne er hentet fra Remo Kuonens bog "Guttet - und seine Geschichte".

Bedstes mor hed altså Leonie, og var en ifølge Bedste en myndig dame - i hvert fald kunne Bedste fortælle, hvordan hun kunne skræmme landsbylæreren, hvis han var for skrap mod hendes børn. F.eks var papir meget dyrt, og Leoni gav Kasparina brugt indpakningspapir med til at skrive på i skolen. Det var læreren ikke tilfreds med; men Kasparina sagde til ham, at han kunne diskutere den sag med hendes mor, hvis han havde lyst. Og det havde han ikke. Det frydede stadig Bedste på hendes gamle dage!

De var vist 6 søskende i alt - Bedste fortalte om en ældre søster, som Bedste syntes var meget kønnere end hende selv - hun havde nemlig lyst hår og brune øjne! Den smukkeste kombination ifølge Bedste. Ungdomsbilleder af Bedste tyder dog ikke på, at hun havde noget at klage over! Søsteren hed vist Angelica?

Otto omtaler også i et brev en bror til Kaspi, som kommer sammen med hende for at hente Otto, da han kommer på besøg - det har nok været broderen Fabian, som Bedste også tit omtalte. I brevet beskriver Otto desuden lidt af sine indtryk af Guttet. Han bemærker, at de (som er katolikker) spiser flæsk i fasten. Det passer ham godt! Han er jo ikke selv en religiøs mand og udtrykker flere steder i sin korrespondance mishag ved katolikkerne. I brevet fortæller han desuden om en fest der holdes hjemme hos Bedste - med maskerede unge kvinder og med dans til langt ud på natten. Otto præsenterer i brevet sig selv som lidt af en verdensmand - i kontrast til disse "Folk, som kun kender deres fødestavn". Der lader til at have været nogle kontoverser med både den lokale præst og med Bedstes far - noget med at man skulle passe på at Bedste ikke blev bortført.

Læs f.eks. om Ottos skepsis overfor katolikkerne i brevet fra Paderborn d. 5/8 1908, hvor han for første gang overværer en katolsk messe eller brevet fra d. 13/8 samme år og samme sted, hvor han oplever en stor katolsk prosession.

Bedstes far døde tidligt i hendes barndom (da hun var 6 år). Leoni giftede sig igen, og Bedste har ved enkelte lejligheder antydet, at den nye mand, Stedfaderen, i virkeligheden var hendes biologiske far - at Leoni ikke ventede til den første mand var i jorden.

Stedfaderen kom tragisk af dage. Han var vinbonde, og en dag smagte han lidt for grundigt på produktionen i vinkælderen, og dejsede om dernede. Det var en dårlig ide, for han blev kvalt i CO2-gaslaget dernede.

Bedste fortalte tit om sin fortid i Guttet. Hun var god til at fortælle, og man så tydeligt bjerglandskaberne for sig. Hun kunne også jodle. Vi har faktisk en optagelse af det. En af de ting hun fortalte, som gjorde størst indtryk på mig var, hvordan de gjorde, når de fin menstuation. Det fortalte Bedste mig, da jeg selv kom i den alder - og det var typisk for hende, at hun snakkede med os børn om mange ting, som det var meget sværere at snakke med vores mor om. Bedste fortalte, hvordan de hæklede menstuationsbind, og hvor ubehagelige de var at have på, og hvordan de skulle stå i blød i spande, som ingen måtte se. Det var chokerende at høre, og Bedste var glad på vores vegne over at man kunne få smarte Tampax med indføringshylter.

Bedste fortalte også en dramatisk historie om en nabokvinde, der prøvede at lave en abort på sig selv med en strikkepind. Det havde hun gjort flere gange før, for man fik jo børn i en uendelighed. Men hun døde af det - så Bedste skulle ikke nyde noget af at prøve den slags.

Bedste var meget åbenhjertig om mange ting, som det bestemt ikke ligger til den skandinaviske kultur at dele med børn. Hun fortalte mig også om sit sexliv med Bedstefar. Jeg var i puberteten og stærkt interesseret i den slags ting, og har formodentlig frittet hende ud. Der var absolut ikke noget ved "det, som mændende vil" ifølge Bedste. Med en enkelt undtagelse: hun havde lagt mærke til, at i de perioder, hvor hun ventede pigebørn, havde det været mindre afskyeligt - ja nærmest rart. Men det var da dejligt, da hun endelig kunne få Bedstefar ind i kammeret, fordi han snorkede så hun ikke kunne sove.

Mine forældre, Geert (Barn nr 5) og Birte havde endnu i min barndom lidt kontakt til familien fra Guttet. De var stadig vinbønder - jeg kan huske, at der kom nogle på besøg hos os engang, og at de havde masser af vin og brændevin med sig – brændevinen var i nogle meget specielle flasker. Det var almindelige glasflasker omgivet af en skal af plastik, så de var kamufleret som brændestykker. Meget originalt! Jeg husker især en lille solid, lyshåret kvinde af samme støbning som Bedste.

Bedste fortalte tit om, dengang hun mødte Otto. Han kom gående forbi det hus, hun arbejdede i. Det må vel have været i Chernex (Se det postkort Otto sender til familien fra Chernex, og se Ottos brev til forældrene om mødet med Kaspi). Nå, men han kom altså tit forbi hendes hus, og hun kunne ikke stå for hans lyse hår og blå øjne - og for at han så så melankolsk ud.

Remo Kuonen har skrevet en bog om landsbyen Guttet, Guttet und seine Geschichte

Om indholdet siges der: "Es zeigt das Leben in einem typischen Bergdorf über Jahrhunderte auf. Dieses Buch ist bei der Gemeinde immer noch erhältlich."
- Vi har fået et eksemplar af bogen fra Remo Kuonen, som bor i Guttet, og som er i familie med Bedste.

Om Bedstes hjemstavn i Schweitz

Her er et meget kort uddrag af den danske omrejsende bogbinder Johan Brünnich rejsebeskrivelse af Schweiz. Han rejse fører ham til bl.a. Tyskland (langs østgrænsen), Ungarn, Italien og op og rundt gennem Schweiz og til Tyskland og passerer flere af de steder Otto kom og gik - og på nogenlunde samme tid. Det specielle ved bogen er at forfatteren og Otto har samme malende skrivestil:
    Den første By, jeg besøgte i Schweitz var Lugano ved Søen af samme Navn, der var en lige saa henrivende Plet som Como, og her begyndte jeg nu at bestige Alperne.

    Det var en prægtig Tur; den varede tre Dage, og i denne Tid passerede jeg med faa Timers Mellemrum alle de forskellige Variationer af Klima, Plantevækst, Beboelsesforhold og Levemaade, som man træffer om Sommeren paa en Tur fra Italien til Lapland.

    Den ene Dag tyggede jeg den bløde Polenta nede i Lugano, og den næste Dags Aften var jeg lige ved at ødelægge Tænderne paa et Stykke sten­haardt Havrebrød, men da var jeg ganske vist ogsaa kommen højt til Vejrs; det var, som om jeg befandt mig mellem de norske Fjelde.

    Af passerede jeg Bellinzona, Biasca, Faido og Airola, og fra denne sidste begyndte jeg Over­stigningen af St. Gotthardt.

    Det var et storartet og imponerende Skue. Vejen snoede sig i Zigzag op ad Bjerget, omkring Klipperne og langs dybe Afgrunde, medens alle de mægtige, snedækte Tinder rundt om glimrede i Solens Straaler.

    Næste dag gik jeg til Fluelen, en lille Havneby ved Vierwaldstättersøen, og herfra drog jeg ad den herlige »Axenstrasse« til Badestedet Brunnen. Denne vej er anlagt langs Bredden af Søen og tildels sprængt i Klipperne, snart er den aaben og snart fører den gennem Tunneler, paa hvis Sider der er sprængt store Vinduesaabninger, som giver Udsigt til de skønneste Perspektiver. <

    Jeg fulgte stadig Søens Bred over Schwyz og Keissnacht til Luzern, som ogsaa er en henrivende Plet; herfra besluttede jeg at gaa gennem Kanton Unterwalden, som skal være det smukkeste Sted i Schweitz, stige op gennem Brfinigpasset, efter hvilket jeg, i Følge en Version i min Families Stam­tavle, skal have mit Navn, og derpaa passere Grim­selpasset og gaa ned i Rhonedalen. Som tænkt saa gjort.

    Det blev en prægtig Tur, thi det var de smukkeste, Alpelandskaber, vi passerede. Jeg siger vi, thi da jeg forlod Luzern, havde jeg en halv Snes i Følge; men jeg tabte dem atter paa Vejen, og da jeg naaede Brunnigpasset, havde jeg kun een tilbage, en tysk Snedkersvend - i Virkeligheden den, som jeg syntes mindst om af hele Selskabet, men dog vilde Skæbnen, at han blev min Rejse­kammerat i over otte Dage.

    Da vi havde passeret min Navne, var vi atter i Sneregionen, og nu havde vi en lang Tur over Snemarker og Gletschere til Grimselhospitiet, hvor vi som sædvanlig blev bespist af de gode Munke, og nu gik Turen ned ad Rhonegletscheren. Floden Rhone udspringer nemlig oppe ved Grimselen, og dens Begyndelse dannes af en væl­dig Gletscher, en Isblok af en uhyre Størrelse, som strækker sig i en Længde af halvanden Mil terrasseformig ned i Dalen, og under denne pibler Floden ud.

    I denne Blok, som aldrig smelter, thi her er altid Frostvejr, er Menneskene trængt ind med Mejsel og Hammer; i  Isen er der sprængt en fuld­stændig Kirke med Alter, Pulpitur og Søjlegange paa Siderne.  En Fører ledsagede os derind og lyste for os med en Fakkel, hvis Skin de blanke Isvægge gav tusindfold tilbage.  Det glimrede over­alt som det herligste Krystal.  Skønt vi havde den umaadelige Isvægt over Hovedet, følte vi ikke den trykkende Fornemmelse, som man ellers faar i en underjordisk Hule, thi vi trak Vejret let og be­hageligt som under aaben Himmel.

    Leuk

    Næste Dag naaede jeg til Leuk, som er et Badested. Her findes nemlig jern- og svovlholdige varme Kilder, som skal være gode for mange Skavanker, særlig for Hudsygdomme. Heldigvis trængte jeg ikke til nogen Kur, og det var godt det samme, thi den var ikke billig. Vi var lige i Højsæsonen, saa der var fuldt op af Badegæster, særlig Fransk­mænd og Italienere, og der herskede et vældigt Liv og Røre.

    Leuk var fra først af en almindelig Landsby, men nu vekslede Bønderhytterne med Kursaloner og store Hoteller. For Resten var det hele som en Dyrehavsbakke med en Mængde Gøglere fra alle Verdens Kanter.

    Byen ligger i en Bjergkedel, omgiven af aldeles lodrette Klippevægge, som rager adskillige Tusind Fod i Vejret, og det bedste Bevis paa, hvor indelukket den ligger, er, at Solen forsvinder alle­rede mellem Klokken tre og fire om Eftermiddagen midt om Sommeren.

    Her, havde man sagt mig, skulde jeg passere Gemmipasset, men jeg kunde intet Pas se, jeg saa kun stejle Klippevægge. Dog endelig fandt jeg det; det var en Sti, hugget ind paa Siden af Klippen. Som en Vindeltrappe snoede den sig i Zigzag op ad Bjergmuren, kun et Par Alen bred, og forsynet med et plumpt Trærækværk. Ve den arme Djævel, som blev overfaldet af et Uvejr paa denne Stil Han var redningsløst fortabt. Om Højden af denne Bjergmur kan man danne sig et Begreb, naar man hører, at en rask Fodgænger er halvtredie Time om at naa op til Toppen!

    Naa endelig var jeg deroppe.Jeg befandt mig atter i den evige Sne, over 7000 Fod til Vejrs. Hvilket Panorama, naar jeg vendte mig om og saa tilbage! Der - dybt nede - laa hele Rhonedalen udbredt for mig i den bagende Sommervarme, Floden bugtede sig i Midten som en glinsende Sølvstribe, og Byer, Naaleskove og Græsmarker drog vekselvis forbi Øjet, men alt saa uendelig smaat og lilleputagtigt. Byen Leuk lignede bogstavelig talt en Myreture, hvor de travle Smaadyr ilede ud og ind. Men alt i alt, det var et herligt Sommerbillede.

    Saa vendte jeg mig, og hvad saa jeg nu?

    En stor, flad Snemark, som skraanede ned imod en frossen Sø, hvor man godt kunde løbe paa Skøjter. Det var et Vinterbillede!

    Kilde : "Vandreliv for en menneskealder siden – En gammel håndværkers rejseerindringer – Fortalt af Janos*.
    5 års vandring rundt i Europa fra 1870erne.
    side 117 – 125, bind 2.
    Udgivet på Johan Brünnichs Forlag.

    (Janos er pseudonymen for : Johan Brünnich. Janos´rejseerindringer er skrevet 30 år efter de er oplevet, hvorimod Otto ´s er skevet ´på stedet´ om man så må sige og derfor en mere fyldig beskrivelse af det han ser ´her og nu´. Janos kommer længere omkring og møder bl.a. mordere, banditter, sigøjnere, ulve, opleverer hvordan koleraen udrydder det meste af en by langt ude på østlige stepper. Han bliver slået ned og bestjålet, sultet, ryger flere gange i fængsel og meget meget mere. Bogen betragtes vistnok som naverbogen. Den udkom efter at Otto var taget af sted, så han kan ikke have læst den, men måske læste han den da han kom hjem, og selv om Otto ikke omtaler Leuk, har han sikkert også været oppe og kigge rundt og ned, og mon ikke ´bedste´ har været deroppe på bjerget.

Remy og Ingers rejsefotos fra Bedstes hjemstavn

IngersFoto-Remy-Guttet-1951-postkort-b

Har Remy taget dette foto fordi det var her Bedste kom fra?

IngersFoto-Remy-Guttet-1950-b

Eller er Bedstes barndomhjem på dette foto?

IngersFoto-Remy-Guttet-1950-c

Gemte postkort fra Bedstes hjemstavn

Leukerbad mit Gimmepass. (Postkort fra Anna og Johnny)

Guttet-FescelKirche.

Brig-fra Bedste. Hun må have været på besøg derhjemme og har sendt dette kort til Otto i Kirkegade.

Brig-Sloss-Stockalper.

Chillon-1.

Chillon-2.

Schalfhausen

Brig. Schloss Stockalper.

Hotel-Kiederalp.

Dorfsplaz.

Postkort-til-Kasperina

portrætfotopostkort med digt

potrætfotopostkort med digt

8.10 1911.

Fotos af parret, før de forlod Schweiz


Forlovelse

Med Remi og Lydia

Billede fra rejsepasset 1920

Kasparinas rejsepas

Livret de Famille pas