Forside

Otto på valsen

Fotos

Kirkegade 3

Familiehistorie








Barndomsminder om "Bedste" og "Bedstefar"

Af Michael Frederiksen

Michael - fra lillebrors daab - det er Bedste i baggrundenAt besøge eller skal vi sige blive passet af "bedste" og "bedstefar" er nok det det bedste jeg husker fra min barndom. Jeg sov på højre værelse af to på 1. sal. Et værelse med trægulv og en karlekammerseng, et lille bord og et kors på væggen. Madrassen var en træuldsmadras og dynen var tung som bare pokker, og når jeg lå der kunne jeg dårligt røre mig. I fodenden havde ´bedste` lagt en varmedunk. Under sengen stod der en potte. Flere gange vågnede jeg en sommermorgen før de andre og listede forbi de sovende som lå i deres dobbeltseng med et lille bord på hver side og en stol, forbi en kiste med sengetøj som stod under et vindue og ud på gangen og sad i det lille vindue ude på trappegangen med vinduet åbent og kikkede på Sct. Jørgensbjerg Kirke og nød sommermorgenen med fuglesang og summende insekter og alle blomsterduftene og kirkens ringen og det var før byens trafik begyndte.

Andre gange vågnede jeg og kunne høre ´bedste` pusle med koks til kakkelovnen og i køkkenet, hvor hun lavede kaffe på gasblusene som stod ovenpå det gamle brændekomfur.

Fra Otto og Kasparinas guldbryllupNår jeg så fik morgenmad, fik jeg kaffe med mælk og sukker i en stor kop og brød med smør og hjemmelavet syltetøj og et glas mælk. Jeg huske engang kakkeloven gik ud og bedstefar måtte rejse sig og tømme den for aske som han bar ud til en askespand ude i sidehuset. Her hentede han avispapir og brænde til optænding og bagefter skovlede han koks med en lille håndskovl op i koksspanden der havde en tragtspids og han bar dem ind i stuen og tændte op. Det hele foregik under megen småbanden og utilfredshed og jeg blev lidt bange for ham og holdt mig på afstand.

Om formiddagen var tit i haven og så sad ´bedste´ i solen med en lille skål og en lille urtekniv og skrællede æbler og kartofler o.lign. eller også plukkede hun bær og lod mig lege.

Haven var et paradis af bær og frugtbuske og jeg kunne spise alt hvad kunne. Det gjorde jeg i hvert fald. Jeg kan huske da jeg var meget lille og sad i jordbærbedet og spiste løs. Jeg var så lille at jeg kunne mageligt kunne sidde mellem rækkerne og spiste jordbær. Ude på vejen bag hækken kom der nogen og ind ad jernhavelågen, som hang på to støtter der var opmuret af runde marksten, kom posten ind og kiggede på mig og sagde et eller andet og grinede og gik hen til bedste. Det var nok noget med at jeg sad der og proppede mig med jordbær over hele hovedet. Jeg kan huske en enkelt gang hun forbød mig at spise jordbær, men så fik fik jeg senere på dagen jordbær med mælk og fløde. Senere opdagede jeg at der også var hindbær og solbær og ribs og masser af æbler og pærer i haven. På væggen ud mod haven voksede der vindruer eller efeu og nogle med blomster. Jeg kunne gemme mig bag nogle solbærbuske ved bagdøren til den fine stue og ikke blive set af ´bedste´, det troede jeg i hvert fald selv. Det er ingen tvivl om at hun viste hvad jeg lavede. Ved siden af busken og under æbletræet stod der et fuglehus og her kiggede jeg på solsorte og forskellige småfugle, som skiftevis fløj op på tagkanten og ned til fuglehuset. De sad der med hovedet drejet på skrå og kiggede med deres sorte øjne på mig og sagde sjove lyde og lavede bevægelser i små ryk. Nede i baghaven var der et skur og et mægtigt vildnis og frugttræer og frugtbuske og der var et kartofelbed. Der var hæk på rundt om det meste af haven.

Jeg elskede den have og kunne ´blive væk i timevis`.

1.

Middagsmaden bestod tit af brasekartofler og rugbrødsmadder som hun smurte ude køkkenet med døren åben og hun kunne godt finde på at stå og synge en glad sang som jeg ikke forstod et ord af, mens hunrumsterede. Hun kom glad ind med tallerkener sammen med et glas mælk eller saft til bedstefar´ og mig og hende selv. Bagefter skrællede hun æblebåde med sin lille urtekniv til mig.

Hver dag var det tid til en middagslur. Jeg lå på sofaen under den lange vindusrække med de små hvidrammede vinduer og forsatsruder mod gårdpladsen. I vinduskarmen stod der blomster og pottepanter som jeg kan huske hun engang vandede mens jeg lå der. Når hun nåede hen i enden af vinduskarmen stoppede hun op og rørte ved Jomfru Maria, den hvide figur som stod på en lille hjørnehylde. Bedste sagde et eller andet og bøjede hovedet ned ligesom med et nik og gjorde hendes krydsbevægelse med den ene hånd foran sig og sagde noget mere lavmælt og trak sig tilbage fra jomfru Marie og gik ud i køkkenet med sin vandkande. Bedste blev ligesom lidt fjern og alvorlig når hun gjorde det. De to havde et eller andet sammen. Jomfru Maria stod jo bare der i sin lange hvide kjole med foroverbøjet hoved og der var som om hun var levende, når hun stod der og kiggede ned og alligevel så os alle. Det var meget mystisk og spændende.

Jeg lå der under et hæklet kludetæppe med firkantet mønster som var det en masse grydelapper i mange farver der var syet samen. Det havde tusind huller og jeg kunne stikke fingerne igennem og jeg undrede mig over at man kunne holde varmen men det virkede. Jeg elskede det kludetæppe. Her lå jeg så og lyttede til Pressens Radioavis efterfulgt af lang rapportager fra det store udland fra en højtaler oppe i hjørnet over hjørneskabet henne ved døren til den fine stue.. Derefter var der klasiske middagskoncerter med stygere, men jeg kunne bedst lide rolige klaverstykker, de var mere beroligende. ´Bedstefar´ sad på sin lænestol ved køkkendøren og kakkelovnen og læste avis og røg lidt på sin pipe og lyttede til radioen og blundede med fødderne oppe på en skammel. På den anden side af kakkelovnen sad ´bedste´ med sine små briller nede på næsen og strikkede eller læste.

Jeg lå og kiggede rundt i stuen. Oppe mellem 2 hvide loftsbjælker i det mørke træloft, som inddelt i firkanter, sad der de 12 stjernetegn og andre figurer og lyste op som var de lavet af guld. Dem kiggede jeg meget på og undrede mig over hvad de lavede der. Englene kunne jeg forstå. Mit blik skiftede mellem dem og Jomfru Maria. De måtte have noget med hinanden at gøre. Der var en eventyrlig og mystisk verden der oppe på loftet. I et udskud ud mod haven med et meget lille vindue i hver side stod et stort skab med mange udskæringer, låger og skuffer og måske var der hemmelige rum. For at komme op til det lille vindue nærmest sengen trak jeg en stol helt hen til skabet og kravlede , når ´bedste´ ikke så det, helt op på det store skab og sad længe og kiggede ud.

Der var et stort spisebord med stole i mørkttræ og i hjørnet ved den fine stue stod der et hjørneskab og på hver side hang der billeder i runde og firkantede trærammer. Var der meget sol rullede ´bedste´ for og jeg lå under et mangefarvet kludetæppe og kikkede på postkort på væggen. Motiverne var bjerge med sne og dybe dale og huse med græs på taget på bjergskråningerne. Jeg mente det måtte være Schweiz eller deromkring. ´Beste´ kunne så rejse sig og slukke radioen og sætte sig igen med foldede hænder og hovedet let for overbøjet og lukkede øjnene. Snart kunne kun uret høres og jeg kiggede en sidste gang på jomfru Maria og jeg lukkede øjnene, tænkte på billederne på væggen og faldt endeligt i søvn.

Om eftermiddagen legede jeg og undersøgte hver en krog i huset. Ude indgangen stod der et skab med glas med henkogte frugter, syltetøj og flasker med saft. Der stod også en kiste og der var en knagerække med tøj. Gulvet var et stengulv og lå lidt lavere ind stuen og udenfor. Når folk trådte ind i huset dukkede de hovedet i den lave dør og trådte et lille trin ned. Trappen ovenpå var smal og meget stejl og farlig. Jeg har engang set bedstefar kravle op af trappen. Det så farligt ud … han sagde jeg skulle vente til han var nået op.

2.

Ovenpå var der en smal gang ind til værelserne. Ovenfor trappen sad mit lille vinduet med udsigt til kirken og til naboens lille fine have med blomster og lille vandbassin. Jeg kikkede ud af det vindue hvar gang jeg gik forbi her. Jeg elskede den udsigt. Heri gangen stod der et stort skab med tøj og æsker og på øverste hylde stod der to store glas (med form af cognagglas) med konge og dronninge-motiv. De var så store som mit eget hoved mente jeg.

I ´beste´og ´bestefar´ soveværelse var der en række vinduer mod bagvægen og der var et specielt lys i værelset. Dette var tydeligt ´beste´s værelse. Der var altid pænt og nydeligt og her måtte man ikke lege.

Nedeunder var der den fine stue. Jeg synes jeg kan huske vi holdte jul eller en anden festivitas, hvor glasdøren indtil den ´pæne´ stue var åben. Normalt var der altid lukket derind til og der var altid koldt derude med flisegulv og der var som om man trådte et lille trin ned når man gik derud. Kurvemøbler med glas i bordet, kiste, billeder og mange planter og blomster. Nogle i krukker på gulvet og vinduer og nogle var hængeplanter og nogle af dem var meget lange og kravlede på væggene over malerier og langs loftet. Over sofaen hangt et tæppe med med et landskabsmotiv. Væggene var hvide og for enden af stuen var der en dør ud til haven.

Køkkenet var ´bedste´s domæne. Her var der et trækøkkenbord ud mod baghaven med vandhane dvs. vandrør der stak op fra bordet med vandhane med med gummislange på. Jeg kan huske jeg har siddet på bordet og kigget ud på et vildnis af en baghave, nærmest en jungle. Bedste lavede mad på en stor stegepande. Jeg kan også huske at jeg har siddet her og blevet vasket af ´bedste´ mens hun sagde noget sjovt og vi morede os.

Udenfor køkkenvinduet i baghaven stod der en savbuk og der lå lille bunke gamle brændeknuder. På jorden lå der 2 lægter som man kunne se havde været brugt til at ligge brædder eller tømmer på og der var brændenæller.

Omme i sidebygningen var der en garage og et værksted som jeg aldrig kom i. Her var toilettet vist nok og bag en dør var der koksrum og bag den anden et gammeldas das. Gårdspladsen var med stenpikning og der var fliser foran huset og tilbygningen og ned til havelågen ud til gaden som jeg ikke måtte gå ud af, nok på grund trafikken. Så jeg brugte den lille indkørsel ved sidebygningen hvor der var udsyn til begge sider. Der var et stengærde af runde marksten mellem haven og gårdspladsen. Jeg kan huske engang ´beste´ stod og snakkede med damen fra forhuset. De stod foran damens dør, ´beste´ med en skål og damen med en kurv. De havde begge sommerkjoler på og de snakkede og grinede, mens jeg sad på trappen ind til ´beste´s hus i korte bukser og kiggede rundt og snakkede med mig selv inde i hovedet. Vægene på ´beste´og ´bestefars´ hus havde en meget nobret overflade og taget i røde buede tagsten.

Når det var godt vejr var jeg ude i haven eller gik tur og legede over på kirkens grund og elskede at gå rundt i Kirkegade og kigge på de fine små nydelige og vedplejede haver med blomster. Rundt langs kirkemuren til plænen bag kirken. Det undrede mig at kirkegården var så lille. Der var kun få gamle gravsten og jernkors ved kirkens forside. Der var to veje ned fra Sankt Jørgensbjerg til havnen. Der var den stejle bakke med cykelsti bag kirken, og her løb jeg op og ned af eller kørte på løbehjul og senere på cykel nedaf og det var vildt.

Bag kirken på plænen stod der en bænk på stien hvor der er udsigt over fjorden og havnen. Her sad jeg engang med `bedstefar´ og han fortalte og pegede over mod pynten på Vigen og sagde at engang var fjorden fuld af vikingeskibe og at her var der drabelige slag.

3.

Mere end en gang var jeg oppe i Sct. Jørgensbjerg´s kirketårn og kikke ud over fjorden og jeg kravlede rundt på hvælvingerne over kirkeskibet. Engang kom der nogen. Det var nok ringeren og jeg løb ned af trappen forbi ham, som råbte et eller andet. I de føljende dage turde jeg ikke gå derover.

Den anden vej var den stejle gade med de gamle små og lave huse med stokroser og mange roser i forskellige farver og køkkenhaver og i en af dem lå en båd. Den stejle vej gik ned til havnen, hvor jeg tit var nede.

Jeg lå på roklubbens bro og fangede hundestejler med hænderne og kiggede på krabber nede på bunden i det klare vand. Engang kom en masse mænd i korte bukser og hvide trøjer gående oppe fra klubhuset bærende på en lang robåd som de satte i vandet. Et få tag med de mange åre havde de meget fart på og få øjeblikke efter var de væk ude på fjorden. Dengang var der fiskekuttere i havnen og ophalingssted til både og et lille skibsværk til træbådereperation og der stod net på stager på havnen og stranden. Der var en stor skibsprovianteringsforrretning. Der var et utal af ting derinde både på vægge og gulv og i loftet. Reb, fiskegrej, skibsøl og fisk i lage i tønder og slik – kandis som jeg var efter. Der lugtede af tjære i butikken.

Michael og KasparinaEfter aftensmad ved spisebordet skrællede ´beste´ æbler til små både med sin en lille urtekniv som en slags desert. Det var ikke altid æblerne var lige gode synes jeg. Så kunne Bedste godt finde på at spille et eller andet spil med mig, billedlotteri og vistnok ludo. Imens gik snakken mellem bedstefar og bedstemor og mig og det jeg godt kunne lide ved dem, var når vi snakkede sammen var det i samme tonefald som når de snakkede til andre voksne. Her var vi alle lige. Bestefar sad i sin stol med sine runde briller og sit lidt skæve udtryk i ansigtet og så direkte blik på en, når vi snakkede og jeg glemmer aldrig bedste´s milde ansigt og hendes sjove sprog.

Et virkeligt dejligt barndomsminde.