Brev nr 5

Paderborn 13.8 1908.

Paderborn,Basum,Bonn, Osnabrück, Subengebirge, Drakenfels, Düsseldorf, Køln, Paderborn

Kære Forældre og Søskende!

De senere Dage er godt for mig og jeg har ventet Brev hver Dag og har ogsaa faaet Brev i Dag, hvorfor jeg takker. Det er jo en værre én med den Lokant, men jeg har ingen Anelse om rigtig, hvorfra den stammer. I en tysk avis har jeg lært at det er Typografer, men som sagt jeg ved intet bestemt og jeg haaber at Striden maa blive bilagt inden det naar saa vidt.

Postkort fra Ottos postkortsamling: Osnabrück. Hvad min Fodtur angaar, saa sov jeg første Nat i Bassum, som alt fortalt og næste Nat sov jeg to Timer i et Svinehus, som ogsaa fortalt, og mere Søvn fik jeg ikke før jeg kom til Osnabrück. Hele Vejen var 18 ¼ Mil eller 136 Kilometer det var ganske pænt skuldret synes jeg. Naa, se de sidste Breve efter, der finder I alt. Haaber at Forretningen vedblivende maa gaa godt og at I alle maa være tilfredse og glade og skrive flittigt, da det glæder mig overordentlig at høre fra Eder. Jeg er i udmærket Humør, for en del tror jeg, at det er derfor (fordi jeg tænker ikke saa meget mere) jeg har omtrent "vergessen".

Naa, vi Danske gik saa til Bonn hvortil vi ankom Kl. 5½ Eftermiddag. Vi opsøgte saa vores Herberg, saa lidt paa Byen, der er smuk og ligger smukt ved Rhinen. Kl. 9 i Seng. Det var ikke dyrt, 30 Pf og meget godt og der laa vi 5 Danske i et Værelse. Den Sjette sov for 40 Pf og han fik ikke Blund i sine Øjne den ganske Nat for Væggetøj. Ak, jeg ler naar jeg tænker derpaa. Der kan man se hvor Væggelus kan være durkdrevne, paa det 30 Pf -logis kommer de ikke, men derimod paa de dyrere, ah Spas.

Næste Dag søgte jeg efter Arbejde, men uden Held, men fik derved rigtig beset Byen. Kl. 4 var jeg tilbage i Herberget, men der var ingen Danskere at træffe der. De var ude at spadsere. Saa gik jeg alene en Tur langs med Rhinen forbi Subengebirge = betyder 7 Bjerge, det er derfra Eventyret om Snehvide stammer. Ah, det var en herlig Spadsereturkan I tro. Saa uendelig smukke Omgivelser. Tænk jer en Strøm saa Blid som Roskilde Fjord, fra Badehuset til Galgebakken og paa begge Sider der hæver sig op fra Rhinen, skovbevoksede med enkelte Stenpletter, hvor der Intet vokser. Øverst oppe paa det højeste Punkt ligger Drakenfels. Det er Drakenfjeld. Uden Tvivl har ogsaa andet Eventyr sit udspring derfra. Det er altsaa i Eventyrlandet jeg har været. Haaber I har modtaget det Kort med Drakenfels.

Udklip fra originalbrevet Forskellige Slotte ligger der ogsaa og det ligger smukt og saa med et gammelt stilfuldt Slot eller Ruin paa sin Tinder. Det er en hel Nydelse for Øjet jeg gik til.

Rolandsch ogsaa der højt oppe over mig, er en gammel Ruin hvoraf kun en Bue staar overvokset med Efeu eller ligende. Jeg kunde ingen Vej finde derop, saa jeg saa den ikke paa nærmere Hold end 150 Alen, og det laa omtrent lodret over mit Hoved, saa jeg gik en anden Vej tilbage, men højere oppe end jeg havde gaaet nede ved Floden, men paa Tilbagevejen havde jeg ogsaa det dejligste Panorama over Rhinen og Bjergene saa ”wunderschön”,som Tyskerne siger og jeg for resten med.

Paa Vejen tilbage kom nok en Ruin forbi, nemlig Godesberg og en gammel historisk Bygning, som jeg kunde have lyst til at kaste et søgende Blik ind i for 3-400 Aar siden, og se hvordan Livet stillede sig paa et saadant i gammel Tid.

Den 14. Juni om Søndagen var det besluttede jeg og Viggo Petersen og en Smed til, at rejse til Düsseldorf. Vi mente det var det Bedste, for der blev Flere og Flere Rejsende, længere sydpaa. Vi rejste saa om formiddagen og Kl. 11 var vi i Køln. Kl. 12 maatte vi vente i 1 1/3 Time i Banegaarden. Farede saa til Düsseldorf og ankom der Kl. 3½. Først gik jeg til Herberg zur Heimlot og saa i Skandinavisk Forening. Læste lidt og sludrede lidt med de kære Landsmænd og gik saa i Seng.

Om Mandagen gik jeg paa Anvisningskontor to Gange og det gjorde jeg den hele Uge, men intet. Om Aftenen traf jeg to Snedkere som har lært hos W. Hansen i Støden(Roskilde). Gamle Bekendte altsaa. Vi har gaaet i Teknisk Skole sammen, saa den var jo god nok.

Den 16. (juli) havde jeg denne morsomme Hændelse. Jeg spurgte en Mand om Vej. Jeg kom fra en Mester og han sagde mig god Besked, og da jeg havde gaaet i to Timer. Hvad ser jeg. Den samme Mand! Det var nemlig en Gadesælger paa samme Hjørne, hvor jeg spurgt om Vej. Jeg havde altsaa løbet rundt i Byen uden at komme nogen Steder i 2 Timer.

Den 18 juli 1908 var der katolsk Festdag og en vældig Prosession . Noget være Vrøvl har jeg ikke set før, saadan forekommer det mig. De gik og fremsagde Bønner og Sange og det hele lød som en urolig sværm Bier, med Blomster i Hænderne og Faner og Musik. Fanerne var nu fine, guldindviklede og bemalede. Jeg tog ikke min Hat af, og saa var der en Herre der bankede mig paa Skulderen, men jeg foretrak at gaa i stedet for alt det Narreværk. Ja det var et helt Skuespil at se paa. Hele Prossetionen varede tre Timer, saa I kan tænke Eder hvor stor den var.

Jeg søgte stadig om Arbejde, men fik intet. Skrev til Larsen i København om en Jungniss. Den fik jeg og Adressen paa Stadlere her i Paderborn. Det var meget pænt af ham. Jeg var altsaa paa Nachweis hver Dag to Gange og løb fra den ene Mester til den anden uden held. Saa om Søndag Morgen rejste jeg til Paderborn. Jeg havde nu kun 5 Mark igen og deraf tog Rejsen 3 mark 50pf. Saa jeg var godt op at køre, havde jeg intet Arbejde faaet her. Vi Naver har et ualmindeligt Dansk Navn derfor, det hedder nemlig, naar en Landsmand ikke har flere Penge, saa er han paa R.... Saa jeg var jo nær derved at komme saa slemt af sted.

D. 14.8 1908. I Dag har jeg spist modne Druer.

Düsseldorf er en smuk By, ligger ogsaa ved Rhinen. Der er nogle ualmindelige smukke Parkanlæg inde i Byen med en hel del smukke Statuer og Springvand og smaa Søer fulde af Fugle og Fisk, og der er ogsaa en mængde moderne monumentale Bygninger, og en del gamle Bygninger der ogsaa, som er meget smukke og interessante. Der er ogsaa en mængde Fabrikker, men Hovedindtrykket er en moderne By. Har 253.274 Indbyggere.

21 juni afrejste jeg fra Düsseldorf.

Det var en Søndag, kl. 8 om Morgenen. Ogsaa paa den Strækning var en Tunnel længere end den Første, men der var tændt Lys i Kupéerne saa der var jo ikke mørkt. Turen gik over gennem Bakker og over Dale. I Bakkerne var Banen sprængt ud i Sten, saa man saa paa begge Sider. De nøgne Sten der laa i lange Lag som tykke Skiffer. Det var smukt at se Husene. Der de laa nemlig over hinanden paa en Maade. Det er smukt at se saadan en Skraaning med Huse der ligger Trip, Trap, det ene over det Andet. Der var 5 Omstigningssteder paa den Rute og det sidste var Hajen. Der var ophold i 2½ Time. Jeg benyttede Tiden til en lille Udflugt i Omegnen til et Bjerg, hvor der stod et Bismarchmonument. Dem er der for resten en Mængde af alle Vegne, hvor man kommer og derfra Hagen, havde jeg en dejlig Spadseretur derop og en dejlig Udsigt til alle Sider, til Byen under mig og til en lang Dalstrækning og til de skovbevoksede Højder nær og fjern. Det var en udmærket Udnyttelse af Ventetiden og efter den megen bumlen med Toget, bekom det mig særlig godt.

Saa rejste jeg videre til Paderborn. Jeg tog, som en anden Greve, ind paa Hotel ”Herberg zur Heimat". Købte Brød hos en Bager ved siden af og fraadsede det i mig. Købte et Sovemærke til 30 Pf. Saa Aftensmad og Logi kostede mig 45 Pf. Det er jo dyrt at leve for en Storborger i disse Tider.

Fra Ottos postkortsamling: Paderborn Saa nu kommer jeg til Paderborn endelig efter en del Skriverier. Jeg vil nu beskrive Byen. Paderborn er en gammel By, en af de ældste i Tyskland. Anlagt i AAret 778 af Knud den Store. Den har vist Navn derefter. De mange Kilder, 198 i Tal, som bryder frem under Domkirken og dens Nabolag. Det er en Mængde Vand. Senere løber alt Vandet sammen og danner en Aa, der er 18 Alen bred og over 1½ Alen dyb og Vandet løber saa stærkt at man ikke kan følge et Stykke Papir til fods, som man kaster ud i Strømmen. Der er ligefrem Huler (hvor) at Vandet kommer fra, og det er helt imponerende at se. For resten mener man, og vel ogsaa med rette, at Vandet kommer fra et Vandløb som kommer et par Mil fra Paderborn og saa pludselig forsvinder i Jorden. Der er en Mængde gamle Bygninger at studere her og jeg har paa mine Spadsereture lagt mærke til adskilleligt. Der er Domkirken i forskellige Stilarter, alt efter de Tider de forskellige Dele er bygget. Taarnet er romansk og resten er gotisk. Der er ogsaa to ualmindelige smukke og udprægede renæssance. Kirken for ikke at tale om Raadhuset, som ogsaa er en ret aparte Bygning i renæssance. Saa er der en gammel gotisk Kirke, Busdorf Kirke med et underligt Taarn, som er i Gud ved hvad for en Stil, men det er meget gammelt og smukt. Uden om Byen gaar der en Mur eller har gaaet, for nu staar der kun nogle gamle Taarne og enkelte Murrester. Uden om hele Byen er en smuk Promenade med skyggefulde Træer. Det er den eneste Forlystelse her er. Her er ikke engang et Biografteater, hvor man kan slaa en Aften ihjel, for en stor Del maa det være fordi at Folk et smækkatolske her. Gaar man Søndag Formiddag ud at spadsere da kan man se Folk, alle ilende til og fra Kirke og Gaderne er fulde i deres bedste Puds og med Bønnebogen i Haanden, men om Hverdagen ser man ikke videre til Folk og Folk er der intet af. Folk her i Paderborn er en 30 - 40 aar tilbage i Tiden for os derhjemme. Hvad ellers angaar, er Tyskerne flinke og hjælpsomme Folk, men absolut med en lavere Kultur i de brede Lag end os hjemme.

Altsaa: Paderborn er kedelig i Bund og Grund. Jeg bor altsaa i en Beværtning, men kommer der ikke meget. I ved jo at jeg har en Afsky for drikkeri i enhver Form. Jeg bor sammen med en Tysker, som har arbejdet hos Stadler. Vi begyndte begge same Dag. Jeg om Morgenen, ham om Middagen. Af ham har jeg lært meget tysk, saa nu gaar det temmelig (godt) med Sproget saa kan man bedre rejse og man er ikke saa Fremmed mere.

Den første Søndag gjorde min Sluf og jeg en Udflugt til fods en 5 Mils Tur. Det var ogsaa en dejlig Tur, men umaadeligt varm. Der saa jeg for første Gang en Flok Faar græssende paa en Eng med en Hyrde og to Hunde til at passe paa. Det er ganske interessant at se Hundene. De løber hele tiden omkring Flokken en til den ene side og en til den anden og de kan holde hele Flokken sammen. Her er Stengrund, ikke som hos os med Lergrund. Dagen efter om Mandagen altsaa var jeg med Fagforeningen i skoven "Teuteburger Wald" og der var Jordbær og de smagte dejligt. Andre Jordbær har jeg ikke smagt i Aar, men til gengæld smagte de ganske henrivende, søde som Kys, kan I tro. Ja ogsaa det var en dejlig Tur.

Sluttende med de venligste og kærligste Hilsener Eders hengivne

Otto
Paa Onsdag Morgen rejser jeg til Fods over Detmold.

Ingen brev fra Birthe, men en anden Gang.

Forside
Rejse
  Breve

  Brev 5:
 
 Postkort
 Dagbog

Fotos
Kirkegade 3
Familiehistorie